Sagt om os

“Det var meget inspirerende. Man fik mulighed for at skrive personligt. Det var meget positivt. Her i workshoppen var der meget passion. Vi mødte nogle personer, der lever af at skrive og tale, i stedet for en almindelig dansklærer. Man turde sige noget og åbne sig.”

– hf-elev, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

 

“Eleverne blev øvet i at bruge sproget på forskellige og meget anderledes måder. De blev bombarderet med sjove øvelser og opgaver, og de to kunstnere gav levende og lærerig feedback på alle de ord, der blev undfanget undervejs.”

– lærer, Mulernes Legatskole

 

“Det var fantastisk. De unge mennesker fløj ud i Hillerøds gader rappende og digtende. Det mest rørende var, da eleverne skulle fremføre deres tekster.”

– lærer, Hillerød 10. klasseskole

 

“Et unikt lyrisk makkerpar. Fremført med en personlig og meget ærlig overbevisning om at det er vigtige historier, der fortælles, mens hverdagsbillederne står lysende klare. Høxbroe & Stik Op rammer der, hvor det både gør virkelig ondt og virkelig godt”

– Morten Birk, Team Teatret, Herning

 

“”Vi har præsenteret Høxbroe & Stik Op til flere større firmaevents med stor succes. De har hver gang leveret original underholdning og formået at fange virksomhedens særlige kultur og stemning”

– Adam Apel, Adam Apel Event Design